Skagen Nordstrand

Denne havbars er fanget ved Skagen Nordstrand..

Skagen Nordstrand er en spændende havbars-fiskeplads ved vestkysten, som ligger for enden af Batterivej. Selvom bunden mest består af sand og nogle få tangpletter og tangbælter, er pladsen ofte spækket med havbars.

Under lavvande eller under normal vandstand, er det til at komme ud på den første revle og derfra fiske hvor havbarsen oftest kan fanges. Til tider trækker den ind over revlen og kan fanges på indersiden, men ikke ofte.

Det lidt dybere vand på ydersiden, byder på givende fiskeri allerede fra juni måned.

Strømmen kan være kraftig under ebbe og flod, så vær altid opmærksom på især stigende vand, samt hvor du går.

Der er ofte folk på pladsen, men der ligeså ofte fisk nok til alle og altid rigelig med plads. Strækningen kaster havbars af sig overalt, og det er svært at pege på en bedre del af den, frem for en anden.

Se denne video fra Batterivej i Skagen: Klik her…

Fiskeriet efter havbars ved Skagen Nordstrand

Jeg oplever hvert år at have det bedste fiskeri i overskyet vejr, helst med regn. Det når der er tale om havbarsfiskeri midt på dagen på denne fiskeplads, men også på flere andre i landet. Morgen-, aftenfiskeriet og skumringsfiskeriet, er altid godt at gå efter ved Nordstrand.

Om sommeren er der en del lys frem til midnat og fiskeriet kan både fangstgivende og spektakulært på den tid af døgnet. Belysningen og roen man kan opleve er unik.

Jeg bruger generelt sølvfarvede blink til fiskeriet ved Skagen Nordstrand, gerne fra 28-40 gram. Men mindre kan også gøre det. Fiskepladsen egner sig også til popperfiskeri.
Havbarsene kan fanges helt inde langs, over og lige udfor første revle. Men de kan også fanges langt ud i kastet, 50-100 meter ude.

Fiskepladsen får til tider også besøg af en del havørreder.

Da det ikke er en regel, at havbarsene er langt ude, behøver man ikke kraftige stænger og de helt tunge blink for at fange havbars på fiskepladsen. Men det kan være en fordel, at have udstyret med til de lange kast i det tilfælde af, at de skulle være det på tidspunktet. Nogle minutter, timer, eller i løbet af hele dagen. Det kan der være stor forskel på fra dag til dag.

Om aftenen og i skumringen, har jeg held med at spinne jævnt ind, bruge længere, slankere blink, gerne i sølv/blå eller sølv/blå/sort. Husk altid at have en popper med. Det visuelle skue er spektakulært, når havbarsen angriber voldtsomt helt oppe i overfladen.

God fornøjelse

/Jari

Parkering: Batterivej…


Læs også om hvilke vejrforhold m.m. jeg foretrækker generelt, når der fiskes efter havbars: Klik her…